Bevaring af  og trafikal focus på vores landsby fremover 

Nedenstående forslag til en Helhedsplan for landsbyen Gammel Egå er afleveret til Teknik og Miljø Århus Kommune den 2. november 2007 i håb om, at udviklingen ikke fortsat vil ske vilkårligt uden hensyn til gældende planer, og at vi fremover vil kunne få en vished, om hvad vi kan regne med og samtidig få de trafikale problemer løst i landsbyen. 

Ideer til helhedsplan for Gammel Egå - Planstrategi 2008 

 

Bestyrelsen i Gammel Egå Beboerforening har med interesse læst Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21 – Redegørelse og fundet mange interessante og nyttige ideer for udarbejdelsen af den nye kommuneplan. Heri indgår ikke direkte planer for Gammel Egås udvikling, men tidligere har vi dog forstået, at Teknik og Miljø i Århus Kommune forventer, at der også indgår overvejelser om en helhedsplan (se bilag 1).

Samtidig har vi også forstået, at Teknik og Miljø i Århus Kommune finder, at  der ikke umiddelbart er behov for en helhedsplan(se bilag 2).

Vi mener, at der til gavn for landsbyens udvikling bør udarbejdes en plan, som sikrer en kontrolleret byvækst, så udviklingen ikke sker vilkårligt og hen over hovedet på beboerne, sådan som det er sket med de seneste to større boligprojekter (Lokalplan nr. 787 og lokalplan nr. 801). Disse projekter vil nemlig resultere i en helt uacceptabel boligtilvækst på cirka 80% samt indgreb i det åbne land (landzone) og en øget trafikbelastning på infrastrukturen.

 I håb om at kommunen vil vise forståelse for vore synspunkter fremsender vi hermed vort motiverede forslag til en helhedsplan for landsbyen Gammel Egå i forbindelse med den reviderede kommuneplan.  

 

 

Landsbyen Gammel Egå i dag og fremover 

 

A.         Landsbyen i dag – dens karakteristika

B.         Trafikstrukturen – dens afvikling og udvikling

C.         Landsbyens bevarelse og udvikling

 

A.    Landsbyen i dag – dens karakteristika

Landsbyen ligger meget tæt på Århus og forstadsbebyggelserne - som en ø omgivet af marker med fritliggende gårde og i grove træk stadig med den karakteristiske stjerne– udformning, som blev etableret ved udflytningen i 1776.

Landsbyens oprindelige udstrækning omkring en øst/vest-akse (Eghøjvej – Krogen – Egå Mosevej) ændredes markant fra begyndelsen af 1960’erne til en langstrakt form i nord-/sydlig retning langs Mejlbyvej med parcelhusområde mod nord og med boligområder og et erhvervsområde mod syd (Kringelkvarteret). (se kort nr.1)
Bebyggelserne er indpasset uden hensyntagen til den eksisterende landsbys bygningsmasse og fremstår fremmedgørende for vores landsby.

Bykernen har bevaret landsbypræget med de snoede vejforløb (Eghøjvej – Egå Mosevej), hvor gårde og mere beskedne huse ligger ud til, og med kirken, kirkegården (for hele Egå/Skæring), sognegården og forsamlingshuset placeret omkring den centrale kirkeplads i byens centrum.

 De sidste lokale butikker lukkede for mere end 20 år siden, og indtil nu er der kommet de første fem dagligvarebutikker i en kilometers afstand på den anden side af Grenåvej.
Vi er dog velforsynet med institutioner/skoler - en børnehave, en ungdomshøjskole, en produktionshøjskole, en døgninstitution for unge og senest det nye gymnasium.

Nyere bebyggelser – i alt 42 boliger - er indpasset i landsbymiljøet på grønne marker og hvor der fra 1980’erne til 2003 lå landsbrugsbygninger og gartneridrivhuse.
Vi har stadig et lille grønt fællesareal med gadekær og boulebane – tidligere bymandsjord med branddam – beliggende ud til den meget trafikerede Mejlbyvej (se kort nr. 4).

Landsbyen har bevaret kontakten til det åbne land og sydvest for landsbyen til den rekreative Egådalen omkring Egåen - et område med store naturmæssige kvaliteter, som absolut bør bevares som er en vigtig del af lokalområdets identitet og særpræg (se kort nr.2).

At landsbyen er bevaringsværdig bekræftede Århus Kommune allerede med udarbejdelsen af sin  bevarende lokalplan i 1991 Lokalplan Nr. 337 - Landsbyen Gammel Egå, udvalgt blandt halvdelen af kommunens hen ved 100 landsbyer. Med Planstrategi 2008 kan vi da også forstå, at byrådet lægger vægt på at fastholde landsbyens særlige kvaliteter (se bilag A).

Lokalplanen har været med til at opretholde og forstærke de miljømæssige kvaliteter og de karakteristiske træk i visse områder af Gammel Egå, takket være sine retningslinjer for placering og udformning af nyere byggeri i landsbyen, så man undgår en gentagelse af 1960’ernes ukritiske syn på kvalitet.

Desuden har udarbejdelsen af Kommuneatlas Århus i 1997, hvor samtlige bygninger opført før 1940 også i Gammel Egå blev registreret og vurderet bevaringsmæssigt, betydet, at de ældre bygninger med en høj bevaringsværdi kun må ændres efter kommunens retningslinier.

Alt i alt er flere tiltag nu med til at sikre en bevaring af bygninger og beplantning i den gamle bydel, men de tager beklageligvis ikke højde for det, der sker uden for rammerne af lokalplanen i landzonen.

Vi ser dog positivt på byrådets beslutning om at indføje bestemmelser for byggeri i landzone generelt, ifølge Planstrategi 2008 (se bilag B).

 

B.    Trafikstrukturen – afvikling og udvikling

Den meget trafikerede landevej Mejlbyvej, der betjener den gennemkørende trafik, gennemskærer landsbyen og er både usikker at passere og krydse, især for de svageste trafikanter: skolebørn, barnevognskørere og handicappede. Også oversigtsforholdene ved udkørsel fra sidevejene Eghøjvej/Egå Mosevej er problematiske (se kort nr. 3).

Selv efter den  seneste omlægning af Mejlbyvej som følge af gymnasiet - med midterheller, cykelstier og markerede cykelbaner - er trafikken ikke blevet langsommere, og trafikmængden vil fortsat øges. Især p. gr. a. de nye boligområder i byen, og når motorvejsfrakørslen nord for byen i 2008 bliver forbundet til Mejlbyvej.

Det er også problematisk, at den tunge trafik, der dagligt gennemkører landsbyen med al for høj hastighed, forårsager sætninger i husene ud til Mejlbyvej. Vi mener det er uforsvarligt og beder om tiltag, som både dæmper hastigheden og sænker trafikmængden. Det bør ske både via en dæmpning af trafikken på Mejlbyvej med fysiske og visuelle barrierer og via etablering af en omfartsvej øst for byen. I Planstrategi 2008 indgår omfartsvejen allerede i planerne (jf. Kort for byvækstmodel, side 23).

Vi foreslår, at omfartsvejen bliver facadeløs, nedgravet med støjvolde og med et antal ”landsbrugsovergange” for at tilgodese jordbrug på begge sider af vejen.

Egå Mosevej betjener i dag den lokale trafik, da anlæggelse af motorvejen betyder, at gennemkørsel til Lystrup ikke længere er mulig. Det har givet en mindre tung trafik, men også en anden type trafik, som er mere koncentreret i spidsbelastningsperioder, især i krydset til Mejlbyvej - ofte med al for høj hastighed inden for landsbyens rammer. Bl.a. et resultat af den lokale udbygning med 20 nye andelsboliger, en døgninstitution med mange medarbejdere, erhvervsvirksomheder på nogle af de tidligere landbrug og en yderligere trafik med de planlagte plejeboliger og det påtænkte boligområde (lokalplan nr. 801).

Eghøjvej betjener i dag såvel lokaltrafikken som færdsel til og fra ungdomshøjskolen og børnehaven og er samtidig den officielle skolevej til Sølystskolen øst for Grenåvej. Den hurtige trafik sammenholdt med den dårlige oversigt gør det vanskeligt at komme ud på Mejlbyvej.  Problemet forstærkes af, at der ofte køres al for hurtigt til og fra højskolen.

Vi ønsker at få Eghøjvej / Egå Mosevej klassificeret som stillevej for at få trafikken dæmpet.

Et større erhvervsområde i Kringelkvarteret er nu blevet ændret til boligområde og blandet formål gennem den godkendte lokalplan nr. 787. Det medfører en vækst på 130 nye boliger inden for de næste år, og det øger samtidig trafikken på Øster Kringelvej.

 

---

C.    Landsbyens bevarelse og udvikling

For at kunne bevare Gammel Egå som landsby og sikre dens udvikling ønsker vi at:

-         landsbyen forbliver fritliggende og omgivet af grønne områder – den grønne hovedstruktur og det åbne land.

-         der fortsat vil være grønne kiler ind til bykernen og i særlig grad åbent med kig ned mod Egådalen.

-         byvækst sker både i et moderat tempo og i mindre enheder, der ikke kobles på som lag uden på eksisterende bebyggelse – hvilket byrådet i øvrigt også fravælger i Planstrategi 2008 (se bilag C).

-         nyere boligområder baseres på principper om økologi og energibevisthed (se bilag F).

-         den bevarende lokalplan nr. 337 fortsat er gældende og strammes op.

-         sikre, at landsbyen forbliver levende og ikke ender som en soveby. Det sikres bl.a. ved at give plads for butikker, mindre erhverv og værksteder dels i tomme industribygninger i Kringelkvarteret, dels i tomme landbrugsbygninger.

-         sikre, at bevaringsværdige landbrugsbygninger overlever både i det åbne land og i landsbyen. (se bilag D)

-         give mulighed for at inddrage enkelte jordlodder i landzone som hobbylandbrug / jordbrugsparceller for at forstærke landsbykarakteren (se bilag D) (kort nr. 4).

-         der anlægges flere stisystemer, som bl.a. kobles til kommunens planlagte stisystemer til henholdsvis Egå Engsø og Åkrogen (se bilag E).

-         der tilføjes flere fællesarealer til landsbyen, og at fællesarealer etableret i forbindelse med nye boligområder er tilgængelige for alle.

 

 

---

 

 

Bilag     -    Helhedsplan for Gammel Egå - Planstrategi 2008

 

 

Bilag 1

Ifølge besvarelse af mail af 11. juli 2006 fra Peter Thyssen til Eigil Rahbek og Ango Winther på spørgsmålet: ”Er der i forvaltningen et bud på en helhedsplan for Gl. Egå, set i et 10-års perspektiv?” hedder det: ”Der findes i dag ikke en helhedsplan for Gammel Egå. Kommuneplanen er under revision, og det forventes, at der i denne revision vil indgå overvejelser, som kan karakteriseres som en helhedsplan.”

 

Bilag 2

I indstilling til Århus Byråd via Magistraten af 8. maj 2007 vedr. Lokalplanforslag nr. 801 hedder det, side 10: ”Teknik og Miljø mener, at der ikke umiddelbart er behov for en helhedsplan – der vil i den kommende kommuneplanlægning skulle ske en vurdering af, om der skal ske en yderligere udbygning af Gammel Egå.”

 

 

Uddrag fra: Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21 – Redegørelse

(Vores fremhævelser)

 

      Bilag A 

Side 24

Som supplement til den tostrengede strategi for byudvikling lægger Byrådet vægt på, at landsbyerne fastholder deres særlige kvaliteter, da landsbyerne er et godt bidrag til mangfoldigheden i Århus Kommunes bosætningsmuligheder.

Side 50

Det er Byrådets mål, at landsbyerne skal fastholde deres særlige kvaliteter, som kun et intakt landsbymiljø kan tilbyde. Landsbyerne er en del af de meget varierede bosætningsmiljøer i Århus Kommune med stor spændvidde fra lejligheder midt i bymidtens puls via en lejlighed i forstæderne til landsbyernes nære og overskuelige lokalsamfund. Landsbyerne er en del af det åbne land og skal ikke betragtes som byvækstarealer. Men de må gerne vokse i et moderat og fornuftigt tempo i form af mindre huludfyldning og afrunding af landsbyernes grænse mod det åbne land. Landsbyerne skal fortsat have landsbykarakter og adskille sig fra byområder. Ved planlægning af byggeri skal der tages hensyn til landsbymiljøet, herunder de bebyggelses­mæssige og beplantnings­­mæssige kvaliteter, og til omkring­liggende landbrug.

 
Bilag B 

Side 95

Der er siden byrådets vedtagelse af temaplanen om landsbyerne i 1995 sket en spredt boligtilvækst i det åbne land. Inden for de afgrænsede landsbyer er der i alt opført 101 boliger hovedsageligt i form af fritliggende enfamiliehuse og enkelte steder som tæt lav bebyggelse. Udenfor landsbyafgrænsningerne – i det åbne land – er der opført 104 boliger, heraf 5 i de ikke-afgrænsede landsbyer. 50 af de opførte boliger udenfor landsbyafgrænsningerne er stuehuse til landbrugsejendomme. Byrådet har besluttet, at det i forbindelse med kommuneplanrevisionen undersøges, hvilke muligheder der er for at indføje bestemmelser for byggeri i landzonelandsbyer og landzonen generelt – der er tilstrækkeligt detaljerede til, at de umiddelbart kan danne grundlag for konkret sagsbehandling. Samtidig vil landsbyerne blive gennemgået med henblik på en revurdering af afgrænsning og byggemuligheder.

      Bilag C 

Side 24

Som alternativ byvækstmodel i et langsigtet perspektiv er der udarbejdet en model, hvor byvæksten placeres i mange små områder som vækstarealer i tilknytning til eksisterende byområder. Kun Lisbjerg og Elev indgår i modellen som ny by. Denne model vurderes ikke i tilstrækkelig grad at kunne understøtte intentionen om en bæredygtig udvikling, herunder muligheden for at etablere tættere byområder og muligheden for en effektiv kollektiv trafikbetjening. Byrådet har derfor fravalgt ’Alternativt forslag til byvækststrategi i et langsigtet perspektiv’.

Side 43

Ulemperne ved modellen er, at den spredte byvækst typisk medfører en række afledte problemer og investeringsbehov i lokalsamfundet og på det tilkoblede vejnet. Det eksisterende vejnet, som byvækstområderne kobles op på, kan være utilstrækkeligt til den øgede trafik – fx hvis trafikken skal ledes gennem den eksisterende bymidte eller boligområder. De spredte byvækstområder i kanten af eksisterende byer vil være vanskeligere at betjene med kollektiv trafik end få samlede byområder tæt på de store trafikårer, og de spredte områder understøtter ikke let- og nærbanerne. Modellen med byvækst i eksisterende byer, som vil være nye lag af by uden på eksisterende byområder, kan afskære naboområderne for udsigt og kontakt med det åbne landskab, og modellen med nye lag uden på de eksisterende byområder vil være vanskelige at gennemføre uden, at der inddrages værdifulde arealer i de grønne kiler.

Bilag D 

Side 79

Samtidig med at heltidslandbruget udvikler sig mod færre og større enheder, overgår de tiloversblevne landbrug til deltids- og hobbylandbrug. Især i nærheden af en stor by som Århus går udviklingen i retningen af deltids- og hobbylandbrug. Udviklingen i de bynære områder er præget af dels efterspørgslen på landbrugene som boliger, dels som et multifunktionelt erhverv, der retter sig mod byens efterspørgsel på forskellige former for oplevelser som rideskoler, gårdbutikker, besøgslandbrug, golf m.v. Som grundlag for kommuneplanlægningen er der behov for en afklaring af, hvordan det bynære landbrug kan udvikle sig, så der er økonomisk basis for at sikre bevaringsværdige landbrugsbygninger, og så der kan udvikles interessante produkter og oplevelser for bybefolkningen. Samtidig er der – ligesom for heltidslandbruget – behov for en afklaring af deltids- og hobbylandbruget som medspiller, når det gælder varetagelse af målene for natur, landskab, miljø, drikkevand og adgang til naturen.

 

      Bilag E 

Side 80

Det nordlige Århus indeholder to markante grønne kiler – Egåkilenog Skejbykilen. Egåkilen Området mellem byerne langs Djurslandmotorvejen og bybæltet langs bugten fra Risskov til Studstrup bevares som åbent landskab friholdt for byvækst. Området egner sig til forskellige former for publikumsrettede friluftsaktiviteter og til fortsat landbrug tilpasset de omkringliggende byområder. Den nye Egå Engsø er kerneområdet i Egåkilens natur. Som planmuligheder kan Egå Engsø´s natursammenhæng med Geding og Kasted Mose via Egådalen og til Lisbjerg Skov, Skårupgård Skov m.v. forbedres, ligesom naturplejeindsatsen og vandkvaliteten kan forbedres, og der kan anlægges stier på hele strækningen fra Åkrogen til Geding Sø.

  

      Bilag F  

Side 22

Det er Byrådets holdning, at byudviklingen skal baseres på en tostrenget strategi – i form af løbende omdannelse og fortætning af den eksisterende by på den ene side og mulighed for ny byvækst på bar mark på den anden side. For begge områder skal byudviklingen basere sig på principper om bæredygtighed og energibevidsthed.

                                                                               tilbage