TDC gravearbejde - lovet færdigt inden 1. april

| | | |

De sidste mange uger har TDC (YouSee) været igang med at grave nye kabler ned, med det resultat at belægningen på vores nyanlagte vej er blevet væsentligt forringet, og fortovene har været gravet op, så børnene har skullet gå ud på Mejlbyvej eller krydse vejen for at komme i skole. Det har været aldeles uacceptabelt, og beboerforeningen har haft kontakt til kommunen, som øjeblikkeligt har taget affære. TDC er blevet pålagt at udbedre skaderne hurtigst muligt, samt at lukke de sidste huller i fortovene inden 1. april. Grundet vejens trafikbelastning og husenes afstand til vejen, pålægges det endelige slidlag i indenfor de næste par måneder (normalt sker det først efter 1,5-2 år efter). Det bliver aldrig lige så godt som før, men generne skulle meget gerne minimeres.
Beboerforeningen følger selvfølgelig op på arbejdet, og vi har henstillet til kommunen om ikke at skære og plastre vores nye vej til, med mindre det er akut nødvendigt.